Ferier

Med tiden kommer lidt om diverse ferier her med start på den seneste ferier, bl.a. turen til St. Annas Skærgård i Sverige. Frit fra leveren har Bente og jeg ferieeret steder som

  • 1991, Bente og mine veje krydsede – men tiden var mest fyldt af at min far var blevet gammel og ikke rigtig orkede mere. Han virkede mest til at være mæt af dage udover at helbreddet vist drillede. Det gik meget af den sommer med.
  • 1992, Bente og jeg skulle have været på cykeltur, men min cykel blev (måske heldigvis) stjålet en nat før afgang. Vi lånte Svigermekanikkens bette bil og besøgte bl.a. min keramikker-ven Bent Skytte-Rasmussen en dag eller 2 og fik en overnatning i Silkeborg på Velling Koller.
  • 1993, Ebeltoft i Janes families sommerhus lige syd for Ebeltoft ved Surender. Det var et dejligt sted og jeg fik lært Michael at lave børnefælder på stranden og vi fik kigget langt efter den store katemaranfærge, der var begyndt at sejle til Odden.
  • 1994, Dynæs, Silkeborg Søerne overfor Himmelbjerget – dejligt sted, men godt nok spartansk. Vi tog toget derned og stod af på trinbrættet ved Laven station. Jeg havde cyklen med så jeg kunne hente morgenbrød.
  • 1995, vi flytter lejlighed fra Scheelsmindevej 20 til 36 og er i evigt flytterod pga. skod-håndværkere der ikke kommer som lovet. Vi når en tur til Jespershus blomsterpark, men mere bliver det så ikke til.
  • 1996, Norge med Bente som højgravid. Ikke desto mindre besøgte vi Helvete – Helvede. Hun var nær aldrig kommet op igen. Norge er et flot land, som vi har besøgt alt for lidt.
  • 1997, turen gik til Ebeltoft med tog og rutebil til Femmøller Strand. Jakob var ét år og sov undervejs i barnevognen. Fra Randers til Rønde var Chaufføren sur over alt vores bagage – nogle glemmer nogen gange hvorfor de faktisk kører bussen. Det sidste stykke fra Rønde var derimod én stort velkomst. Tydeligt at man var vandt til turister og alt deres tabernakkel og nips. Vi fik besøg af Margrethe og Jørgen og grillede lammekølle på en af de der billige kinagriller. Det tog sin tid, men den smagte godt. Det var så det sidste år, vi havde glæde af Margrethe på en ferie.
  • 1998, Læsø på cykel. Jakob på knap 2 år var bagpå Bentes Cykel, Michael havde sin egen og jeg havde Runes efterløbervogn. DSB var møjsure over vores oppakning. Helt ærligt…..
    Også ret spartansk sommerhus. Altså Kurts Fiskebod på havnen – det var stortslået. Vi fik da også hummerhaler, vi var 2 voksne og 2 børn – jae, Kurt mente at 2,5 bund – det skulle der da til. Vi ku slet ikke spise op….
  • 1999, Løkken – Bente havde lejet et sommerhus af en kollega. Det lå 100 meter fra vandet. Vi havde det 14 dage – den første uge var jeg stadig på Mediecenteret og Mormor var på besøg. Jeg cyklede derop, men tog bussen frem og tilbage. Dengang var der stadig en god fiskebutik i Løkken, som vi handlede meget hos.
  • 2001, Bork Havn – et hyggeligt, men også lidt nusset hus. Vi lånte Signy’s røde Corolla og kunne komme lidt omkring. Vi havde besøg af Jane og André og nåede en tur i Legoland. På vejen dernod kom vi over Hvide Sande og støder første gang på den store fiskehandel de har og meterlange montre med fisk, bl.a. smagte vi røget smørfisk første gang. Hold da op…. siden er vi kørt store omveje bare for at købe fisik ind dér. Senest da vi tog til Als.
  • 2002, Sæby – eller nord for Sæby. Gl. sommerhusområde, mange minder mere om store kolonihaver. Det var et lille hus, men rigtig hyggeligt. Jeg cyklede derop og hjemoverdagen fra morgenstunden kl. 5
  • 2003, Langeland – der stod en Passat stationcar nede ved rustenborg til 7000 kr. Den skulle snart synes, men kunne den holde sommeren over og bringe os på ferie væk fra Nordjylland ville vi gerne det. Vi fik den for 6500 og da mekaniker Vilhelm brugte lidt knofedt og penge på den endte med at holde 2,5 år, hehe….
    Vi fandt et hus på Vesteregn (Nordenbro) og jeg mener, at det var et hus på Dunhammervej. Bente og Michael glemmer aldrig de 2-3 timer de brugte på at pille fjordrejer. Huset var OK, men mange sten på stranden.
  • 2003, egotur til Tyrol. Jeg savnede sådan at være lidt på farten, væk fra det hele. Kompromisset blev en DSB-tilbudstur til Tyrol, hvor jeg tog hjemme på billigbillet før tid, så vi kunne tage til Langeland sammen.
  • 2004, Rø på Bornholm. Det største lejemål vi nogensinde har haft. Masser af plads og stuer, men lille – meget lille køkken. Det var ved at gå galt. Brugte hele første uge af min ferie på at finde et lejemål…. Forsøgte Norge, forsøgte Sverige, forsøgte alt muligt. Onsdag aften finder jeg så endelig et afbudshus, endda med inkl. færge til Bornholm. Haps sagde det… men så var der ged i bookingen. Mig ringe ringe ringe fra morgenstunden, pyyyyh, den var gået igennem. Bilen havde pruttet lidt, så da vi kører ombord på færgen i Ã…rhus ramler noget imod, så larme-larme-larme. Der blev kigget med vantro øjne efter os….
  • 2004, egotur til Harzen med André: Efter nogle år hvor vi ikke rigtig fik rørt benene ville vi gerne lidt ud i den friske luft. Han havde gode erfaringer med Harzen, så jeg fik booket en hotellejlighed og nogle DB-billigbilletter og vi kom afsted i en forlænget weekend. Det var rigtig hyggeligt
  • 2005 tager vi turen til Als. Jakob havde været på spejderlejr, så ham henter vi på vejen. Kører omvejen over Hvide Sande og køber fisk og lander i et fair sommerhus med anneks, hvor Michael huserede. Ham hentede vi søndag ved grænsen, hvor han havde været sammen med sin far og familie til Frankrig.