Barndommens ferier

Her samler jeg sammen om diverse ferier, som de huskes

  • 1967: Grønnestrand Badepension eller Søndergaards Badepension, som den vist også blev kaldt. Her var vi alle 4 unger med, Bente, Kirsten, Jørgen og a.
  • 1969: Grønnestrand Badepension eller Søndergaards Badepension, som den vist også blev kaldt. Her var Bente ikke med, men hun var nok også sur på vores gamle far.

70’erne
Da mine søskende, drog hjemmefra ret tidligt, Bente i 71, Kirsten i 73 – ja, det gjorde Jørgen også i 1973 lige fyldt 16, for at tage EFG i Herning – så mange ferier var ligesom at være enebarn. Her er nogle steder vi var

  • Vistnok 1973, Tunø, Degnegården: Tænk sig – 14 dage på lille Tunø i en lille spartansk indrettet og uopvarmet hytte til 250 kr. pr. uge. Fandt stedet på Nettet: http://www.degnegaarden.dk/ og hytten er der såmænd også. Den kaldes idag for Birkebo. 14 dage var lang tid. Dengang i 73 tror jeg det var, var gården ejet af nogle ældre mennesker og vi blev hentet på havnen på ladet efter en traktor. Men det var en gård i drift og jeg fik set vinbjegsnegle, snakket med katte og set smågrise komme til verden. Min møntsamling manglede 1 og 2 ører fra 70-71-72 og det havde den gamle kone på gården, som jeg fik af hende. Som det skarn børn kan være tog jeg vist også en sikkerhedskopi 😉 Har dem vist endnu et sted.
  • Muligvis 1974, Reersø, en halvø på vestsiden af Sjælland. Her har de haleløse katte. Vi boede i et alm. sommerhus. Mindes vi havde barndomsvennen Steen Hansen med. Så det kan fint have været i 1974, da jeg først blev sat sammen med han i klassen i 1973 fordi både han og jeg manglede kammeratskab. Han boede hos bedsteforældrene, så der var plads til ham også. Han måtte komme mayonaise på den røgede makrel og filmede med nabotøsen. Var fortørnet over begge dele…
  • 1975, ikke sikkert vi kom nogen steder på sommerferie. Vi har sikkert besøgt nogen – f.eks. en tur til Dalbo i Fru Jakobsens sommerhus. Det var et skønt sted. Sagen var at i 1975 havde de gamle nemlig sølvbryllup, og det ville de ikke fejre – men liste afsted til Tyrol i september. Vi kom afsted og bustur og selvfølgelig havde nogen sladret. Vi fandt aldrig ud af hvem, men de gamle mente det nok var Auda og Hilmar. Det sendte Den Gamle ud i dans i Tyrol. Det var ikke kønt.
  • Rørvig, i et rødt mindre hus med das i en spand udenfor. Der var et stykke ind til Rørvig, men den røgede ål fra havnens fiskebod var hele turen værd.
  • Efter Reersø gik turen til Bjerge. Hold-da-kæft det var lange ture med Kalundborg-båden og de første blipspil. Her holdt De Gamle 14 dage ud, men a fik lov at rejse hjem i sidste uge. Var ikke konfirmeret, så det har nok været i 1976. hvor jeg fyldte 13. Jeg var tændt på modelbygning, så jeg rejste hjem og købte et Graupner-svævefly som jeg gik igang med at bygge. Er også ret sikker på, at nu jeg var alene hjemme at jeg kiggede lidt for dybt i en sherry-flaske og fik min første bimmelim. Det var vist også den sommer jeg spillede Gasolins nyeste hit, Girl You Got Me Lonely for fuld skruen med åbne vinduer (nej, det kan ikke passe for sangen er fra 1977). Det kunne høres op til postkassen på Risvangs Allé kunne min ven Allan melde. Det skabte respeeekt – og stolthed.

Er ikke sikker på, at jeg herefter dyrkede ferier med De Gamle. I 1978 mener jeg at Allan og jeg cyklede til deres sommerhus ved Begtrup Vig ved byen Strands. Det var vist Strands Havbakkevej 3 eller 5. På den første grund havde nogle grimme københavnersnuder en grund med en meget intermistisk jordhytte. Allan storebror, Frank passede på os. Det hed sig at vi opførste os godt, men var svære at få i seng. Kl. blev 2 en nat og 4 en anden nat, hvor vi skulle se solen gå ned og stå op. Da gik vi osse morgentur ud på Næsset. Det var en hyggelig uge.

I 1982 var vi derovre igen. Dennegang med nogle af rødderne fra Allans gym-klasse. Han startede i Gym i 1981, så det måtte være i 1982. Vi var en 4 gutter, så det gik ikke helt stille af, men vi ødelagde nu ikke noget.

Bornholm i 1979
Et er at komme til Bornholm, men at komme det 2 gange samme sommer og sensommer – det var ikke ventet. Jørgen havde fundet sammen med Magge (Karen Margrethe Mortensen) som sad på rejsebureau. Hun kunne skaffe flybilletter til rimelige priser. Og Mor skaffede husly gennem en af de mange bekendtskaber hun havde. Det var hos den kunstintereserede Linda, hvis søn var keramiker i Rø på Bornholm. Han havde nogle lejligheder på en første sal. Allan var med. Den Gamle skulle arbejde, så han kom ikke med på den ferie. Vi tog øen rundt med busser. I september var vi afsted med skolen og boede i Gudhjem. Vi har sikkert set stort set det samme. i 2004 var vi afsted hele familien og boede på en 4længet gård i nærheden er Rø på Røbrovej.

80’er – i festivalernes tegn
Nogle rejste udenlands, andre på Interrail – jeg tog med på festivaller. Her er et udpluk

  • Skagen Festival, mest i 80erne
  • Ringe / Midtfynsfestival: 1982, 83, 84, 85, 86 – sidste år var helt sikket året med Jethro Tull. Vi var 304 afsted – Svin, Gramse, Pede, undertegende og ca. 300 tyske dåsepils. Vi husker selvsagt ikke meget fra den tur, så jeg takkede af og søgte andre græsgange i Roskilde. Det gjorde de andre så osse, skulle det vise sig.
  • Roskilde Festival: 1987, 88, 89, 90, 91. Rapporterede en del for Rytme i disse år.
  • Skanderborg Festival, en del flere år, senest i 2001 hvor jeg tog en enkelt overnatning for at høre Deep Purple. Det var iøvrigt stort.

En enkelt ferie i 1984 blev holdt i hånden med min søde kæreste og købmandsdatter fra Hornslet, Marianne Elsig. Vi lånte eller lejede et sommerhus på Langeland tæt, hvor vi havde cyklerne med. Der var halvlangt til alt. Nærmeste by var Humble.